Original artikel er hentet here

Et forsøg med 127 husstande i Middelfart viser, at intelligent varmestyring kan reducere varmeforbruget og varmeregningen. Læs om forsøget og besparelserne.

Det eksempel er blandt konklusionerne, efter at Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har evalueret resultaterne fra det såkaldte ”Smart Energi i Hjemmet”­projekt (SEIH), hvor 127 enfamilieshuse i Middelfart fik installeret teknologi til intelligent varmestyring.

Hvor store besparelser giver intelligent varmestyring?

Besparelsen på 7 pct. svarer ifølge Bolius’ beregninger til, at en gennemsnitsfamilie i et typisk parcelhus fra 1960’erne – ­1970’erne på 130 m2 kan spare ca. 782 kr. om året, hvis boligen er opvarmet med fjernvarme, og ca. 1.130 kr., hvis boligen varmes med naturgas.

Adfærd skal styre varmen i boligen

Foruden effektiviteten af den tekniske løsning interesserede forskerne sig også for, om teknologien kunne pirre boligejernes interesse for energibesparelser i bredere forstand.

Da SEIH­-projektet gik i gang for to et halvt år siden, blev alle husenes eksisterende varmeinstallationer udstyret med en styringsenhed, som automatisk kunne tænde og slukke for varmetilførslen, ligesom den var koblet til en central temperaturføler i opholdsstuen.

Styringsenheden havde via internettet forbindelse til en overordnet styringsenhed med opdaterede vejrdata for området. Systemet var indstillet til at sænke temperaturen i natteperioden i fyringssæsonen og automatisk tænde igen, så beboerne ikke vågnede op til en kølig bolig.

Engelske PassivSystems leverede styringsenhederne og dele af den bagvedliggende software. Og det, der ifølge PassivSystems adskilte deres løsning fra andre, var, at systemet indsamlede data om brugernes vaner, så systemet over tid kunne tilpasse indetemperaturen helt uden boligejerens indblanding.

Adfærdsændring gav største besparelser på varmeregningen

Men selvom automatisering var målet, fik forskerne og de involverede parter med SEIH-­projektet dokumentation for, at de største besparelser opnås, når boligejeren engagerer sig i arbejdet med at opnå energibesparelser.

»De beboere, der ikke kun havde nattesænkning, men udnyttede mulighederne for at justere systemets indstilling, opnåede besparelser på op til 15 pct., f.eks. ved også at sænke temperaturen et par grader i dagtimerne eller ved over internettet at bestille temperatursænkning i weekender og ferieperioder, hvor de ikke var hjemme,« siger Ole Michael Jensen, forskningsleder ved Statens Byggeforskningsinstitut.

På baggrund af de data, der blev indsamlet om boligejernes varmeforbrug, blev deltagerne tilbudt individuel rådgivning af Bolius.

Større varmebesparelser i England end i Danmark

Forud for SEIH­projektets begyndelse var forventningerne store, idet et lignende projekt i England har påvist gennemsnitlige besparelser på mellem 14 og 21 pct. Så store besparelser var de danske deltagere ikke i nærheden af at opnå, og det kan der ifølge forskningschefen være flere årsager til.

En forklaring kan være, at et typisk dansk hus afkøles relativt langsomt sammenlignet med et typisk engelsk hus. Og når det er tilfældet, er der ikke lige så meget at spare ved at slukke for varmen om natten.

»Omvendt tegner det et interessant perspektiv for danske murstenshuse. Når de køler langsomt, betyder det, at de kan fungere som varmebatterier. Derfor kan de i en ikke fjern fremtid blive aktive spillere i et smartgrid, hvor el­drevne varmepumper måske sørger for opvarmning i perioder med overskud af strøm, som senere langsomt kan afgives som varme i husene,« mener Ole Michael Jensen.

Størst reduktion i yngre huse med lette konstruktioner

Målingerne fra Middelfart viste desuden, at yngre huse opført i perioden 1962 til 1985 med lette konstruktioner opnåede de største besparelser, mens ældre huse med tunge konstruktioner fik de mindste besparelser.

Siden SEIH­projektets afslutning har engelske PassivSystems trukket sig fuldstændig fra det danske marked, men der findes fortsat løsninger på markedet, der lader dig fjernstyre og forprogrammere temperaturen i din bolig.

Bl.a. har Danfoss lavet en serie af såkaldt levende termostater, der kan styres ved hjælp af software på din telefon, computer eller tablet.

Resultater giver indblik i fremtiden

Både Bolius og Realdania er godt tilfredse med projektet, der har givet værdifuld indsigt i de fremtidsperspektiver, der ligger i en mere intelligent tilgang til varmeforbruget. Den ansvarlige programchef hos Realdania, Lennie Clausen, sætter da også en tyk streg under, at SEIH-projektets resultater giver anledning til optimisme.

»Vi (i Realdania, red.) har en filantropisk strategi, der sætter fokus på projekter, der skaber konkrete resultater, og samtidig er med til at løse komplekse og markante samfundsudfordringer. Det må man i høj grad sige, at projektet i Middelfart har gjort.

»Forestil dig en energireduktion på 7 pct. i samtlige danske hjem. Ud over at reducere energiforbruget og dermed udledningen af drivhusgasser, så vil det inspirere resten af verden, hvis vi sætter turbo på teknologianvendelse i boligerne i Danmark,« siger Lennie Clausen.

Foto: Torben Klint

Ved at installere teknologi, der automatisk sænker temperaturen i boligen om natten, og når der ikke er nogen hjemme, kan du reducere varmeregningen med 7 pct. 

Leave a Reply