Skip to main content

Job hos Neogrid

Hos Neogrid er vi altid på udkig efter nye talenter. Vi ansætter løbende nye medarbejdere på både fuld tid, i praktikforløb og i studiejobs.

Innovativt samarbejde med succes

Arbejdspladsen

Vores intelligente energistyringssystem vinder fortsat frem i flere og flere boligforeninger, erhvervsvirksomheder og offentlige bygninger alt sammen takket være vores hold af ualmindeligt dygtige medarbejdere. 

Vi er en virksomhed, hvor mange forskellige faglige profiler arbejder sammen side om side, men fælles for dem alle er, at de hver især har et solidt fagligt know-how og hver dag bidrager til at udvikle vores forretning og vores produkt. 

Vores kultur bærer præg af et stærkt socialt sammenhold, og vi har altid fingeren på pulsen i forhold til hinandens arbejdsopgaver. Det giver os mulighed for at løfte sammen i flok. 

Det skal give mening at gå på arbejde, og det mener vi, i al beskedenhed, at det gør i Neogrid Technologies. 

Job hos Neogrid

Vi slår løbende nye spændende jobopslag op her på siden, men har vi ikke nogen aktuelle ledige stillinger, er det ikke ensbetydende med, at vi ikke har et job til lige netop dig. 

Vi er nemlig altid på udkig efter nye talenter, og du vil måske opleve, at vi ofte driver en mindre konventionel form for rekruttering, hvor vi frem for at matche enkelte kandidater med prædefinerede stillingsbetegnelser, i langt højere grad er interesseret i at spore os ind på hvem DU er, og hvad du kan tilbyde os. 

Er du interesseret i at gøre karriere hos Neogrid, men har vi ingen ledige stillinger slået op i øjeblikket, er du derfor meget velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.

Case-samarbejde med studerende

Vi bakker altid op omkring unge engagerede studerende og har rigtig god erfaring med at indgå i case- og projektsamarbejder med studerende fra både AAU, UCN osv. 

Lige nu har vi følgende forslag til projektsamarbejder: 

Derudover er vi altid åbne for en snak, hvis du sidder med den næste gode ide. Så kontakt os gerne og lad os få en snak om dine ønsker og hvad vi evt. kan tilbyde som samarbejdspartner.

Praktik el. projektorienteret forløb

Vi opdaterer løbende vores karriereside med ledige praktik-stillinger, men hvis vi ikke har nogen aktuelle stillinger slået op, er du meget velkommen til at sende en uopfordret ansøgning.

  • Vi er en virksomhed i rivende udvikling, og vi er altid på udkig efter nye og spændende talenter. Et praktikophold hos os kan derfor indebære mange forskellige aspekter, og du får muligheden for at være med til at præge dine arbejdsopgaver i lige netop den retning, du gerne vil med dit studie.

Studentermedarbejder

Vi opdaterer løbende vores karriereside med ledige studiejobs, men hvis vi ikke har nogen aktuelle stillinger slået op, er du meget velkommen til at sende en uopfordret ansøgning.

  • Vi er en virksomhed i rivende udvikling, og vi er altid på udkig efter nye og spændende talenter. Et studiejob hos os kan derfor indebære mange forskellige aspekter, og du får muligheden for at være med til at tilpasse dine arbejdsopgaver til dit studie.