Skip to main content

PreHeat Reference

Himmerland Boligforening AFD. 14 – Golfparken, Aalborg

Himmerland Boligforening afdeling 14 er bestående af 173 lejemål fordelt på 11 boligblokke med i alt 11 varmeinstallationer.

I foråret 2017 påbegyndte Neogrid Technologies og Himmerland Boligforening et testprojekt, hvor PreHEAT styringen blev ibrugtaget i én af de 11 blokke. Efter en lang periode med gode resultater, besluttede boligforeningen, at styringen skulle idriftsættes i de resterende 10 blokke. I efteråret 2018 blev den nye styring installeret og aktiveret. I den efterfølgende opvarmningssæson blev styringen løbende optimeret og forbedret. Det resulterede i, at der i foråret 2019, i samarbejde med KONSTANT A/s og Energistyrelsen, kunne dokumenteres en besparelse på 9% af det samlede fjernvarmevarmeforbrug.

Før PreHEAT

Varmecentralerne var udstyret med et ældre Danfoss vejrkompenseringssystem, som regulerer fremløbstemperaturen baseret på en målt udetemperatur og en indstillet varmekurve.
Temperaturen på det varme brugsvand reguleres af samme styring til at holde en konstant temperatur på 55°C.

Efter PreHEAT

Varmecentralerne er nu udstyret med PreHEAT vejrkompensering, som konstant tager højde for bygningens varmebehov. PreHEAT kombinerer dette med vejrprognoser for, at kunne forudse og beregne den mængde energi der skal bruges til, at opretholde en behagelig komfort i bygningen. Temperaturen på det varme brugsvand reguleres løbende for at reducere varmetabet fra rørene samt sikre mod Legionella bakterier i rørene og i veksleren.

Viceværter, Driftledere samt andre med interesse for systemets performance har nu adgang til, 24/7 at holde øje med, hvordan systemet kører eller få alarmer, hvis der skulle være indikationer på systemfejl. PreHEAT Dashboardet giver mulighed for at følge med i, hvor meget varme og varmt brugsvand hver af blokkene forbruger.

**Metoden brugt til dokumentationen er, at sammenligne forbruget måned for måned med 30% GUF (Graddage Uafhængigt Forbrug). Det vil sige, at 30% af forbruget sammenlignes direkte, mens de resterende 70% graddagekorrigeres til et normalår ifølge tal fra DMI.
  • Om Golfparken:

    173 lejemål – 11 boligblokke – 11 varmeinstallationer
    Opført 1956 – renoveret 2007
    Bygget i mursten og tag i tegl

  • PreHeat installation:

    PreHEAT installeret 2018
    116.000 kWh sparet energi
    20.600 kg C02 sparet
    DKK 66.000,- sparet
    9% besparelse af det samlede fjernvarmeforbrug

Del dette projekt