
Vi har vokseværk og styrker virksomheden med 4 nye ansatte
Vi har her i april og maj været så heldige at sige velkommen til 4 nye dygtige kollegaer. Mød Morten, Daniel, Kim og Maiken.
Morten Vies Donnerup: er ansat som vores nye projektleder. Morten har igennem mere end 20 år arbejdet som projektleder inden for flere forskellige brancher. De seneste 8 år har han arbejdet inden for energiområdet, med både varmepumper og energilagring. Vi har arbejdet sammen med Morten i flere forskellige forskningsprojekter, igennem mange år.
Morten vil være særligt involveret i vores forskningsprojekter, hvor han skal stå for projektstyring og koordinering samt bidrage med hans ekspertise inden for varmepumpe og energilagrings-domænerne.
Daniel Grønhøj Lindgreen: er ansat som Full Stack Developer. Han er nyuddannet Software ingeniør fra Aalborg Universitet, med en baggrund i Computer Science.
Daniel skal arbejde med udvikling af både vores backend og frontend samt udvikling af vores PreHEAT web app. Han bliver en del af vores dygtige Software team, som står for at udvikle og drifte vores softwareløsning. Derudover skal Daniel arbejde med datamodellering og bidrage med arbejde i vores forskningsprojekter.
Kim Hansen: har være i praktik her hos Neogrid, hvilket har foranlediget en ansættelse som UX designer. Han har en kandidatuddannelse i Interaktionsdesign fra Aalborg Universitet.
Kims arbejdsopgaver involverer UX-research, design og udvikling af en app, som skal hjælpe vores kunder med at tilgå informationer, om deres varmeforbrug og energidata, på en let og tilgængelig måde. Derudover, har Kim til opgave at bidrage med en re-designløsning af PreHEAT web app, med et mere brugercentreret fokus. Hans arbejde sker i tæt samarbejde med vores Software team.
Maiken Vedel Bruun: er ansat som studentermedhjælper, og har ligeledes tidligere været i et praktikforløb hos os. Maiken er i gang med hendes sidste semester på uddannelsen Energiteknolog, og læser derefter videre som Energimanager.
Maiken skal arbejde med opsætning af bygningsmodeller og analyser af energidata. Derudover skal hun være med til at screene nye bygninger, inden PreHEAT installationerne kan opsættes, og derefter deltage i at analysere opsamlede data.